Par foran street art i Aalborg

Aalborg for to

Foto: Destination NORD

Tag et par dage ud af kalenderen og nyd hinanden og det skønne efterår i Aalborg. Med alt i gåafstand er byen særdeles nem at udforske, så sæt tid af til hinanden og nye oplevelser, og nyd den lille storby sammen.

Par på Penny Lane i Aalborg

Danmarks hyggeligste storby

Foto: Destination NORD

Aalborg er en by i levende forandring og en pulserende lille metropol med en forunderligt rolig tilgang til den urbane livsstil. Kom ned i gear i Aalborgs grønne oaser, drik kaffe på byens smukke pladser eller tag på cykeltur i byen og oplev bl.a. den industrielle arkitektur og de mere end 70 gavlmalerier. 

Gå ikke glip af

Aalborg er en overskuelig by, med masser af skønne oplevelser, alle i gåafstand. Gå på opdagelse i den lille storby og udforsk de små, hyggelige gader, den storslåede arkitektur eller de mange street art værker.

Liste
Kort
Aalborg Havnefront
Foto: Patrick Bo Elkjær og Sofie Steensen Nielsen

Aalborgs havnefront

Aalborgs havnefront er samlingssted for både de lokale og byens gæster. Et pulserende fristed, der emmer af liv og aktivitet og byder på arkitektur i verdensklasse, spændende gastronomi og masser af hyggelig storbystemning. 

Street art i Aalborg
Foto: Kim Mikael Jensen

Street art

Med over 70 street art-værker er Aalborg er efterårets farver noget helt særligt i Aalborg.  De seneste år har både lokale og internationale kunstnere givet byen gavle nyt liv og gjort Aalborg til et stort og imponerende udendørs galleri.

Hjelmerstald i Aalborg
Foto: Lasse Bruun

Hjelmerstald

Gå en tur i charmerende Hjelmerstald, som er en af Aalborgs hyggeligste og mest instagrammede gader. Hjelmerstald fungerede tidligere som stalde for byens mange heste, men består i dag af en række smukke og eventyrlige huse.

Par foran Street art i Aalborg
Foto: Kjetil Løite

Shopping

Er der noget som at shoppe i en storby. At gå på jagt i spændende butikker blandt alle de nye efterårs-styles, eller efterårets vintage fund i en tjekket genbrugsbutik. I Aalborg er der shopping for enhver smag og pengepung. Masser af små specialbutikker, populære mærkevarebutikker, supermarkeder, stormagasiner og -centre. I centrum af Aalborg og City Syd.

Fjordbyen i Aalborg
Foto: Anja Beckmann

Fjordbyen

Hvis man er på spadseretur langs Aalborgs havnefront, er det oplagt at kigge forbi Fjordbyen for at se de fine huse og nyde stemningen. Bydelen ligger tæt ved fjorden og består af små, selvbyggede og ofte meget farverige huse.

Aalborgtårnet
Foto: Nicolas Cho Meier

Aalborg Tårnet

Aalborg Tårnet er Aalborgs vartegn og med sine 105 meter over havets overflade det højeste udsigtspunkt i byen. Den cirkulære bygningskonstruktion giver en fantastisk 360-graders panoramaudsigt, og på en klar dag kan man se helt ud til Hals Barre Fyr. Det er muligt at nyde lidt at spise og drikke i tårnet.