Vor Frue Kirke

Besøg de "syv vidundere" i Aalborg

Foto: Lasse Bruhn / Koebenhavnsk

Skal du på tur til Aalborg, skal du helt sikkert unde dig selv en interessant byvandring i Aalborg midtby, som er spækket med smukke, spændende og historiske bygninger. Tag med på en guidet tur rundt i centrum af byen.

Man kunne måske fristes til at sige de syv vidundere? Når man snakker i Aalborg-sammenhæng er de syv bygninger nævnt nedenfor særligt smukke og historisk interessante. Og så ligger de alle sammen centralt i Aalborg, så du kan planlægge en kort tur, hvor du kan gå rundt og se dem alle.

Se kort over Aalborg centrum her

Jørgen Olufsens gård

På Østerågade lige ved Nytorv ligger den smukke bindingsværks købmandsgård, Jørgen Olufsens gård, som er opført i 1616 af Aalborgs daværende borgmester Jørgen Olufsen. Han var halvbror til Jens Bang, der byggede Jens Bangs Stenhus, og Jørgen Olufsens gård regnes for en af ​​Danmarks bedst bevarede købmandsgårde fra renæssancetiden.

Jens Bangs Stenhus, det gamle rådhus og Budolfi Kirke

Foto:Enjoy Nordjylland

Jens Bangs Stenhus

Jens Bangs Stenhus fra 1624 er et af de bedst bevarede huse fra Christian IV-tiden. Den er bygget af Jens Bang, der var en af ​​de rigeste købmænd i Aalborg, og er bygget i flammende, mørkerøde munkesten. Dengang var de fleste huse bindingsværkshuse (og derfor ikke bygget i sten) med gavlen ud mod gaden, og Jens Bangs hus var i den henseende anderledes og mere eksklusivt. Huset var også markant større end de fleste andre huse dengang, og samtidig vendte facaden ud mod hovedgaden. Jens Bangs Stenhus er desuden inspireret af den hollandske renæssancestil.

Aalborg Rådhus

Aalborg Rådhus er en smuk bygning fra 1762 opført i senbarok stil. Rådhuset ligger centralt i Aalborg centrum på Gammeltorv, og dannede indtil 1912 rammen om Aalborg kommunes administration. Rådhuset bruges i dag blandt andet til borgerlige vielser. Det historiske rådhus kan prale af at være det mindste af sin slags i landet - målt i forhold til antallet af indbyggere i byen. Og over hoveddøren ses Kong Frederik V's valgsprog "Prudentia et Constantia", som betyder "Forsigtighed og vedholdenhed".

Budolfi kirke

Budolfi Kirke er regionens domkirke, og opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus. Allerede omkring år 1000 var der en trækirke på stedet, og så kom en romansk kirke til i 1100-1200-tallet. I slutningen af ​​1300-tallet blev kirken udvidet og bygget i gotisk stil med gule munkesten. I 1899-1900 kom sakristiet til ved en større renovering, og senest i 1942-43 blev kirken udvidet med kor- og kapelbygning. Selve spiret er bygget i 1779, og har siden stået som Aalborgs absolutte vartegn.

Aalborg Kloster

Foto:Destination NORD

Aalborg Kloster

Aalborg Kloster kan dateres tilbage til 1431, hvor velhavende Maren Hemmings skænkede jordstykket, så der kunne etableres et helligåndshus, hvor fattige og syge kunne få hjælp. De nuværende bygninger er fra 1434, men er siden blevet renoveret og ombygget flere gange - dog med respekt for husets "ånd", således at klostret i dag er et af Danmarks bedst bevarede med blandt andet kalkmalerier fra bl.a. 16. århundrede. Udover at Aalborg Kloster har været opholdssted for nonner og munke, rummer det lokale så forskelligartede ting som en katedralskole, et hospital, en latinskole samt modstandsgruppen fra 2. Verdenskrig, Churchillklubben. Klosteret bruges i dag til blandt andet ældreboliger, rundvisninger og arrangementer.

Hjelmerstald i Aalborg

Foto:Lasse Bruun

Hjelmerstald

Maleriske Hjelmerstald i hjertet af Aalborg kan dateres tilbage til midten af ​​1700-tallet - og var oprindeligt, som navnet antyder, faktisk en hestestald. Området, der lå i det dengang Aalborgs sydlige udkant, blev bygget til byens mange heste. Hjørnegaden Hjelmerstald er i dag en del af Aalborg centrum, der ligger som sidegade til gågaden Algade. De små, eventyrlige, farverige og særligt smukke gamle huse er et forbillede for bybevaring, og er i dag et særdeles attraktivt boligområde, hvor det er svært ikke at kigge ind ad vinduerne.

Aalborghus Slot

Foto:Presse

Aalborghus Slot

Aalborghus er et bindingsverksslott som ligger i vakre, grønne omgivelser nær havnefronten i Aalborg. Slottet ble oppført av Christian 3. i årene 1539 til 1555, og er Danmarks eneste bevarte regnskapsslott – hovedsete for kongens lensmenn i Nordjylland. Hele året rundt kan besøkende gå tur gjennom slottsparken og se Aalborghus utefra. I sommerhalvåret er det i tillegg mulig å besøke fangehullet og kasemattene – en stor kontrast til det ellers idylliske anlegget med vollgraver og flott beplantning.

Aalborghus er et bindingsværksslot beliggende i smukke, grønne omgivelser nær havnefronten i Aalborg. Slottet er bygget af Christian 3. i årene 1539 til 1555, og er Danmarks eneste bevarede regnskabsslot - hovedsædet for kongens lensmænd i Nordjylland. Hele året rundt kan besøgende gå gennem slotsparken og se Aalborghus udefra. I sommermånederne er det også muligt at besøge fangekælderen og kasematterne - en stor kontrast til det ellers idylliske anlæg med voldgrave og flot beplantning.

Digital byvandring

Ønsker du at blive guidet rundt i Aalborg via din mobil, kan du downloade app'en StoryHunt - og få adgang til en række gratis byvandringer - blandt andet "Historiske Aalborg", "Aalborg i børnehøjde" og "Aalborgs Street Art".