Her kan du spise bæredygtigt og økologisk i Aalborg
Foto: Niclas Jessen
I Aalborg kan du spise lokalt, økologisk, bæredygtigt og plantebaseret.
Halkær Kro & Kulturhus
Halkær Kro
Er du tosset med økologi og samtidig elsker at gå på kro? Så finder du på Halkær Kro 90-100% økologiske produkter og råvarer. Vigtigheden i at vide hvor varerne kommer fra, er i højsædet hos Halkær Kro, hvor ingredienser er sæsonbetonede og lokalt indkøbte. Derudover er de også opmærksomme på sundheds- og klimapåvirkning fra den mad, der serveres.
Rasmus Palsgård
Alimentum
Med økologiske spisemærke i sølv er ingredienserne og produkterne i Alimentum 60-90% økologiske, og alle grøntsager er produceret af Alimentums egen lokale landmand. Al deres vin er økologisk eller biodynamisk produceret, bortset fra lokalt producerede vine, hvor Alimentum har valgt at fjerne transporten i stedet. Hvis du er til et godt stykke kød eller fjerkræ, er det rart at vide, at alt kød og fjerkræ, der serveres her, er lokalt og økologisk produceret og/eller produceret i åbent landbrug. Er du mere til skaldyr, sørger Alimentum for at fange med øje for bæredygtighed og kvalitet, hvor der bruges line-fanget fisk i stedet for net.
ubat veggie
ubat veggie
Vegetar, flexitar og veganer - alle er velkomne. En 100% vegetarisk restaurant i Aalborg, hvor kød, fisk og fjerkræ ikke er på menuen, i stedet fokuseres der på jordens velsmagende afgrøder og regionens velkendte mejeriprodukter i kombination med Restaurant Tabus ’kulinariske evner. Ubat Veggies domæne er kreativitet, spontanitet, ny viden og nye smagskombinationer. Det er en legeplads for kokkens evner, hvor sæsonens grøntsager i sig selv let kan udgøre et helt måltid, hvis bare det er sat korrekt sammen.
Destination NORD
Kaffe Fair
Fra klienter i det offentlige til medborgere gennem job og uddannelse, hvor indsatsen af høj kvalitet og kundeforståelse gør en klar forskel – dét er socialøkonomi for KaffeFair. KaffeFair har et samarbejde med JobFOKUS, som er en stor del af deres socioøkonomiske tilgang, hvor verdensmål (SDG) 8 “anstændige job og økonomisk vækst” skrives direkte ind i DNA’et. Med fokus på at gøre en indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og samtidig give merværdi til medarbejdere og social bæredygtighed, går KaffeFair ind for en fair arbejdsplads med en lige arbejdskultur, hvor alle føler, at de har bidraget til den gode kundeoplevelse. Desuden har KaffeFair det organiske spisemærke i bronze, hvor 30-60% af alle ingredienser er økologiske.
Lækre vegetariske og veganske spisesteder i Aalborg
Foto: Kim Mikael Jensen