Rundvisning for grupper i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus

Foto: Destination Nord

Helt oppe under loftet i Jens Bangs Stenhus midt i Aalborg gemmer sig en sand skatkiste af historier og finurlige fund.

Fra 1665 og helt frem til 2013 har der været apotek i stueetagen i det imponerende stenhus, og gennem årene har apotekerne sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet. Den enestående samling kan kun tilgås i forbindelse med rundvisninger – hvor man bogstaveligt talt står midt i mirakelkurene for skørbug, hysteri og rygsmerter.

Selv om apotekeren i virkeligheden ikke var ond eller forstod sig på mørk magi, var apoteket fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver. Under rundvisningen fortælles der blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl.

Museet tilbyder rundvisninger i Apotekersamlingen i samarbejde med Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus, som ejer huset og samlingen.

Bemærk venligst: Da apotekerloftet ikke er opvarmet, kan der være koldt i vinterhalvåret, så vi anbefaler en varm trøje, når man skal på rundvisning.

Book oplevelsen

Kontakt Nordjyllands Historiske Museum på tlf. 9931 7400

Praktisk

Deltagerantal
Maks. 15 personer

Varighed
ca. 1 time

Pris
600 kr. To på hinanden følgende rundvisninger: 1.000 kr.

Sprog 
Dansk og engelsk

Adresse
Østerågade 9
9000 Aalborg

Yderligere inspiration

Har du brug for yderligere inspiration til sammensætningen af en spændende tur, hjælper vi gerne. Kontakt os på info@destination-nord.dk eller 99317500