Vesterø Strand
Stranden, som strækker sig fra Vesterø Havn og sydpå, er meget velegnet til familier med børn.
Med en kyststrækning på næsten 100 km er der rig mulighed for at finde en badestrand, hvor du kan springe i havet eller bare nyde livet langs vandet.
Uanset om vejret er til badning og vandpjaskeri eller til lange ture langs kysten, så byder Læsø på skønne strande, der er velegnet til begge dele. Her er mulighed for at søge efter rav mellem sten og tang – og er du til mere action, er strandene velegnet til surfing såvel som SUP. Her er omkring 100 km kystlinje, nogle med høje klitter, andre mere børnevenlige og lavvandede, hvor de små kan soppe rundt i vandkanten under forældrenes overvågende blikke. Og de omkring 25 km fine sandstrande - ikke mindst på vestkysten og langs nordøen - indbyder til at bygge sandslotte, spille bold eller bare ligge og nyde solen.