Svampe jagt

Svampejagt i Nordjylland

Foto: Richard Clark

Tag på svampejagt i de nordjyske skovbunde. Her gemmer sig masser af lækre overraskelser og oplevelser i de smukke efterårsskove.

At gå på svampejagt er en dejlig aktivitet for hele familien eller som en hyggelig dag ude i selskab med venner. Du kan opleve naturen på nært hold, mens du får både motion og frisk luft. Spisesvampe er i høj kurs i en tid, hvor mange ønsker at bruge de nære råvarer og lave maden fra bunden. Og Nordøstjylland bugner af perfekte svampesteder, ligesom landsdelen også tilbyder arrangerede ture hele efteråret igennem. Er det din første svampejagt, eller er du i tvivl om, hvilke svampe der er spiselige, anbefaler vi at tage på en af de guidede ture. Her oplever du den autentiske jagt på svampene, du får lokale fortællinger, og du kan på en tryg og hyggelig måde prøve kræfter med naturens delikatesser. Så fat sankekurven og kom ud og opsøg efterårets mange farver og smage.

Svampe og sanke

Foto:Freya McOmish, Scandinavia Standard

Hvor finder man svampe?

Svampe, og særligt de spiselige af slagsen, finder du i skoven, hvor de har de bedste vilkår. I de privatejede skove må du ikke gå uden for veje og stier, hvor de bedste svampesteder ofte findes, så det er bedst at benytte de statsejede skove til svampeture, hvor dette er tilladt.

De bedste skove til svampetur i Nordjylland

Her tager de garvede svampesamlere ofte på svampetur:

Hvornår kan jeg finde svampe?

Du kan i princippet tage på svampetur hele året rundt, men allerbedst er det i efteråret; i særdeleshed hvis sensommeren har været lun og fugtig. Svampene kræver nemlig godt med vand, så hvis det regner meget i sensommeren, taler man også om, at det har været et godt svampeår.

Svampe jagt

Foto:Richard Clark

Svampetur - guide til danske svampe

Svampeturen er ikke bare en hyggelig og sund aktivitet med familien eller vennerne. Den giver samtidig mulighed for, at man kan tage den gode oplevelse med hele vejen hjem i køkkenet, hvor man kan fortsætte hyggen med en lækker, hjemmelavet svamperisotto eller bare et stykke ristet brød med kantareller, Karl Johan eller champignoner.

Men inden du går på jagt efter svampe til din risotto, er det en god ide at forberede dig. Derfor har vi lavet denne guide.

Hvad skal jeg medbringe på svampeturen?

Oplevelsen bliver bedre, hvis du har udstyret i orden. Et godt svampekit består af:

  • Bog om svampe: Brug den i din forberedelse og hav den med i skoven til bestemmelse af svampearter undervejs.
  • Et kort over området: Marker de gode svampesteder, så du kan vende tilbage året efter. Med tiden kan du lave et atlas over dine ”hemmelige” svampesteder.
  • Svampekniv: En lille skarp kniv til at skære de urene dele af svampen fra.
  • Svampekurv: En plasticpose er ikke egnet til svampe, da de let vil gå i forrådnelse. Bær i stedet dine kantareller og Karl Johan-svampe hjem i en hyggelig kurv.
  • Børste: Medbring en lille børste til at rengøre og fjerne jord fra svampene.
Svampe og sanke

Foto:Richard Clark

Spiselige svampe i Danmark

Inden du tager på svampetur og begynder at putte svampe i kurv og risotto, er det en god idé at have styr på, hvilke danske svampe der er spiselige, og hvilke du skal holde dig fra. Der findes omkring 3.000 forskellige svampearter i Danmark, og det kan være svært - selv for erfarne svampekendere - at artsbestemme svampe. Derfor er det en rigtig god idé at medbringe en svampebog. Er det første gang, du skal afsted, kan det desuden være en god idé at tage på en guidet svampetur. Her findes der forskellige udbydere, så der skulle være mulighed for at finde en tur, som foregår tæt på dig:

Nogle svampearter er giftige; enkelte direkte dødelige. Så det er meget vigtigt, at du er opmærksom og følger Fødevarestyrelsens 5 råd om svampe:

  1. Spis kun de svampe du kender 100 %
  2. Spis kun de anerkendte spisesvampe
  3. Benyt kun friske svampe til madlavning og nedkøl straks eventuelle madrester
  4. Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang
  5. Spis ikke vilde svampe rå, da mange vilde svampe kan give ubehag, hvis de spises rå

Bedste Spisesvampe

For at hjælpe dig på vej, får du her de tre bedste spisesvampe, som samtidigt er svære at forveksle med de giftige svampe.

Karl Johan (Spiselig rørhat)

Karl Johan svampe er muligvis den bedste spisesvamp, du kan finde. På en svampetur finder du den hovedsageligt under bøg og gran; oftest i august frem til oktober.

Læs mere om Karl Johan svampe

Almindelig kantarel

Almindelig kantarel finder du i hele Danmark, oftest under løv- og nåletræer. Skyder frem omkring juli, ses talstærkt i august og kan findes helt frem til november.

Læs mere om almindelig kantarel

Tragtkantarel

Tragtkantarellen finder du, ligesom den almindelige kantarel, oftest i løv- og nåleskov og gerne i fugtig mosbund. Svampen skyder frem i august/september og forsvinder med frosten.

Læs mere om tragtkantarel her

Andre gode spisesvampe

  • Punktstokket Indigo-Rørhat
  • Markchampignon

HUSK, at der også er mange giftige svampe - spis derfor aldrig svampe, du ikke kender.

Svampe jagt

Foto:Richard Clark