Regnvejrsaktiviteter for børn
”Jeg keeeeder mig!” Det er noget, vi ikke har lyst til at høre fra familiens yngste, når hele familien nu er på ferie og skal hygge sig.
Skal familiens yngste have en ferie, de taler om i måneder bagefter, er Nordjylland et oplagt valg!
Det østlige Nordjylland har de bedste børnevenlige strande, hvad enten man er til beachvolley, badning, paddle boarding eller at bygge sandslotte, og uanset vejret og årstiden er det altid en fed oplevelse at besøge attraktioner som Aalborg Zoo, Fårup Sommerland og Oceanariet med mere.
Der er fri og gratis adgang til en lang række legepladser overalt i området - find dem på vores legeplads-guide - og når sulten melder sig, er der masser af skønne, børnevenlige cafeer og restauranter at vælge imellem.
Skal der ske noget særligt om vinteren? Her er gode bud på oplevelser for hele familien.
Når dagen er slut, og I vender tilbage til sommerhuset, campingpladsen eller hotel, er det med glade, trætte børn!
Skal bilen også mærke, at det er ferie, så kan man i Nordjylland nemt komme rundt med offentlig transport. Og man må selvfølgelig ikke glemme det firbenede familiemedlem, hunden.