Udsigtstårn i Lille Vildmose

Vinterferie i Nordjylland for hele familien

Foto: Nicolas Cho Meier

Vinterferien i Nordjylland er spækket med oplevelser for hele familien – og ikke mindst for de yngste.

Aktiviteter i vinterferien for hele familien

Vi har samlet en buket af sjove aktiviteter i vinterferien for både store og små. Lad jer inspirere her.

Aalborg Zoo - Falk
Foto: Aalborg Zoo

Vinterferie i Aalborg Zoo

Kom til Vilde Vinterdage i Aalborg Zoo. Udforsk isbjørnenes verden, prøv kræfter som dyrepasser, og deltag i den store Vinter Zoolympiade, hvor du kan dyste mod både dyr og venner. Oplev Mikkel Sortemos på Zoofariscenen og lær om dyrenes forunderlige verden.

Læs mere

Havets oldinge og unger – hvor gamle er havets dyr?

Dyk ned i havets hemmeligheder om alder. Vidste du, at grønlandshajen kan blive over 500 år gammel? Eller hvor gammel en rødspætte kan blive? Besøg Nordsøen Oceanarium og find ud af, hvilket dyr der er ældst! Oplev fascinerende dissektioner og undersøgelser af havets fantastiske skabninger.

Læs mere
Kystmuseet Bangsbo Fort
Foto: Kystmuseet Bangsbo Fort

Bliv spion for en dag

Er du god til at holde på hemmeligheder, kan du snige dig omkring uden at blive set og er du hurtig til at finde en dækhistorie? Så har du måske det, der skal til for at blive bunkerspion! Kom og hjælp modstandsbevægelsen og spionér på tyskernes bunkerbyggerier på Bangsbo Fort.

Læs mere
Kunsten
Foto: Diana Aud

Leg med Kunsten

Der er Kunst-Lab hvor du kan arbejde med forskellige materialer og deltage i små, kunstneriske eksperimenter. Du kan blive kunst-detektiv på kunstjagt eller få en kunstkuffert under armen og tage på eventyr på egen hånd på hele museet. I Brasserie Kunsten serverer vi børnefavoritter og lækkerier til de voksne. 

Læs mere

Prøv kræfter med billedredigering som i 1800-tallet

Hos Skagens Kunstmuseer kan du alle hverdage i uge 7 og 8 kl. 11-14 kigge ind i det åbne værksted og lære, hvordan man justerede og redigerede fotografier i 1800-tallet.

Få en masse frisk luft med en oplevelse på hesteryg

Kom med på en skøn ridetur gennem skoven, naturen og terrænet omkring Fårup. Der er rideture for både erfarne og let øvede ryttere, samt trækture til de allermindste eventyrere. Du kan enten komme på ridetur i Fårups smukke natur eller en rolig og hyggelig træktur gennem Fårups skove.

Læs mere
Ubåd ved Springeren - Maritimt oplevelsescenter
Foto: Enjoy Nordjylland

Besøg ubåden Springeren

Springeren Maritimt Oplevelsescenter er fyldt med oplevelser for hele familien denne vinterferie. Besøg for eksempel ubåden Springeren, tag på skattejagt eller besøg det kreative værksted, hvor du kan lave et snefnug

Læs mere

Street Art – få en ”wauw”-oplevelse

Tag hele familien med på ekspedition i byens rum og find nogle af de mere end 80 imponerende murmalerier på facaderne rundt om i Aalborg. Brug den digitale walk på enjoynordjylland.dk og få kunst i storskala.

Læs mere

Oplev Aalborg i børnehøjde med din smartphone

Er I klar til at opleve Aalborg med leg, spænding og en lille smule gys undervejs? Så tag mobiltelefonen i hånden og bliv guidet rundt til de sjoveste, gratis oplevelser for børn i Aalborg. 

Læs mere
Hus på Læsø
Foto: @Et_Nyt_Kapitel

Vinterferie på Læsø

Skal vinterferien bruges på dejlige Læsø? Her får du ro, luft og natur – og du får unikke oplevelser på saltsyderi, på hesteryg eller wellness i kirken.

Besøg DGI Huset i Nordkraft og slip det indre klatredyr ud

Hele uge 8 er Megahallen i DGI Huset ombygget til et kæmpe spring-, motorik- og klatrelegeland for hele familien. Så hvis man har brug for at få brændt noget krudt af, er der rig mulighed for at hoppe, klatre og lege en hel masse hér. 

Læs mere

Se den næste aktivitet her