Camping

Overnat i naturen - Shelters- og naturlejrpladser i Nordjylland

Foto: Mette Johnsen

I Nordjylland finder du de store vidder og højt til himlen. Du kan overnatte i shelters- og naturlejrpladser midt i den skønne natur og nyde roen. Oplev havenes brusende lyde og de smukke skoves dybe stille ro.

Ønsker du at overnatte side om side med naturen, mærke vinden i håret og græsset under fødderne, så er Nordjylland det rette sted. Her finder du mange shelters og naturlejrpladser, hvor du kan overnatte i det fri. 

De danske telt- og naturlejrpladser er et tilbud til alle, men hverken biler, campingvogne, autocampers, motorcykler eller knallerter har adgang til de lokale pladser. De enkelte pladser er meget sparsomt indrettede, men næsten alle har bålplads og adgang til toilet og bad i nærheden. Flere pladser tilbyder også shelters, hvor du kan overnatte, hvis du ikke selv har telt med.

Busser på motorvejen

Kom frem med offentlig transport

Foto: Nordjyllands Trafikselskab