Aalborg Hovedbibliotek
Aalborg Hovedbibliotek er byens største bibliotek og et sted hvor alle er velkomne. I det øjeblik du træder indenfor, vil du blive mødt af en helt speciel stemning, der sætter rammen for nysgerrighed.
Midt inde i Aalborg centrum ligger byens Hovedbibliotek, der rummer uendelige mængder af skøn- og faglitteratur, børnelitteratur og film, spil & musik, fordelt på flere etager. Her finder du alt lige fra fantasy, dragende romaner og tegneserier til kogebøger, rejseguides og biografier. Hovedbiblioteket er en del af Aalborg Bibliotekerne, der i alt rummer 11 afdelinger, to bogbusser og HistorieAalborg.
Biblioteket består af en stor, lys sal, et børneområde, masser af små gange og hyggelige kroge, der indbyder til at sætte uret på pause og gå på opdagelse. Derudover sætter biblioteket også arbejdspladser, computere og kopimaskiner til rådighed. Med andre ord er Hovedbiblioteket et sted for store som små, til rolige og arbejdsomme stunder og ren hygge.
Spændende arrangementer
Hele året rundt afholder Hovedbiblioteket også masser af spændende arrangementer, der ligesom bibliotekets udvalg, er meget varierende. Foredrag, bogcaféer, koncerter og workshops er blot en lille del af det store program, som biblioteket ligger for dagen. Derudover kan du deltage i læseklubber og klubber for børn og unge, optræde for publikum på den åbne scene og meget mere.
Læs mere om Aalborg Hovedbibliotek…