Aalborg Kloster - Helligåndsklosteret
Fra C.W. Obels Plads kan du tage et kig ind i klostergården – en lille oase i den pulserende midtby. I sommerperioden arrangeres rundvisninger og se dele af klostret.
Aalborg Kloster lå ved opførelsen i 1431 ved byens vestlige grænse. En placering der i dag svarer til en plet i Aalborgs centrale midtby, hvilket understreger den enorme udvikling byen har gennemgået i tiderne herefter. Bygningen har efter reformationen blandt andet fungeret som både latinskole og Stiftshospital.
Aalborg Kloster gav ”herberge, husvalelse og hjælp”
Aalborg var også i starten af 1400-tallet en by i udvikling. Den geografiske beliggenhed ved Limfjordens smalleste sted og med de naturlige havneanløb ved de gamle åer, havde allerede i mange år virket tillokkende på mange foretagsomme mænd og kvinder i det nordlige Jylland. Med det stigende pres som et voksende indbyggertal medfølger, voksede der et tilsvarende behov for en kristen institution i nærområdet - et sted hvor der var trøst at hente for de mindre bemidlede i byen. Og dem var der ikke få af! Med hjælp fra en godhjertet og velhavende aalborgensisk kvinde ved navn Maren Hemmings blev grundstenen for Aalborg Kloster lagt i 1431. Da ”skænkede Maren på Aalborgs Byting den 20. august 1431 et grundstykke, hendes fædrene og mødrene arv, til at oprette et helligaandshus, en institution, hvor alle fattige, trængende, vanføre og syge mennesker kunne finde herberge, husvalelse og hjælp”.
Aalborg Kloster skjulte modstandsgruppe
Aalborg Klosters gode tradition med at fungere som en beskyttende skikkelse kom også en gruppe aalborgensiske drenge til gavn kort før jul 1941. Her husede klostret nemlig Churchill-Klubben, som var en af Danmarks første modstands-/sabotagegrupper under 2. Verdenskrig. To af gruppens medlemmer, brødrene Knud og Jens Bue, var sønner af Klosterkirkens præst, og dermed var klostret et oplagt sted at afholde hemmelige møder. Siden hen skiftede gruppens primære tilholdssted til Aalborg Katedralskole.
Spøgelser har sin gang på klostret
Skrønerne fortæller, at det ikke altid har været fryd og gammen på det gamle kloster. Det forlyder nemlig, at ikke blot ét men hele to spøgelser stadig har sin (natlige) gang indenfor murene. Det ene er en dame, der efter et stormfuldt kærlighedsforhold med en rigmand, blev muret inde i en af pillerne i kælderen. Det andet klosterspøgelse er en mand, der af uvisse årsager vandrer hvileløst rundt i munkegangen nytårsnat.