
Aalborg Pride
Fejr kærlighed og mangfoldighed med Aalborg Pride!
Aalborg Pride sætter fokus på mangfoldighed og menneskerettigheder for LGBT+ personer, i Nordjylland, i Danmark og i resten af verden.
Aalborg Pride ønsker at involvere borgere i hele Nordjylland og skabe opmærksomhed om LGBT+ personers rettigheder. Vi hylder forskelligheden og arbejder for ligestilling for alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.
Hvert år samles vi til en farverig parade, hvor alle kan deltage gratis. Dagen afsluttes med festligheder i Karolinelund, hvor du kan opleve kulturelt indhold, der repræsenterer regnbuens mange nuancer. Deltag i debatter, besøg spændende boder og oplev optrædener fra kunstnere på scenen. Om du er en del af miljøet eller en allieret, så er du hjerteligt velkommen!
For dem, der ønsker at feste videre, er der mulighed for at købe billet til det officielle afterparty. Festen afholdes i samarbejde med Aalborg Street Food og byder på en aften med fest, musik og fællesskab.
Aalborg Pride drives af frivillige kræfter, og al indtjening går direkte til at støtte og videreudvikle næste års pride.