Bundgårdsparken i Aalborg
Bundgårdsparken har mange aktivitetsmuligheder. Der er petanquebane, bålplads, træningspavilloner, naturlegeplads, amfiteater, discgolf og meget mere. I kan også gå på opdagelse i H.C. Andersens univers.
Bundgårdsparken er en bypark i Aalborg Øst.
Bundgårdsparken ligger ved siden af Aalborg Disc Golfbane og der er fri adgang til at spille - når Dinosaurs Aalborg Disc golf ikke benytter banen. Parken er et samlingssted for mange mennesker og hvert år i september samler Aalborg Øst-dagen for eksempel borgere til musik, sang, sport og fællesspisning.
En eventyrlig løberute
Til motionister og andre løbeentusiaster kan det også nævnes, at parken er udstyret med en 2,3 km. lang løberute - "Kys frøen". Denne rute er måske ikke den længste i kongeriget Danmark, men måske den mest eventyrlige? Undervejs på ruten står nemlig opstillet fire fascinerende træskulpturer fra H.C. Andersens univers.
"Fyrtøjet", "Den Grimme Ælling", "Den Lille Havfrue" og "Hyrdinden og Skorstensfejeren" er alle at finde på ruten, og hvad gør det så, at turen er kort, hvis man får lyst til at tage den flere gange? Skulptørerne lovede desuden at vende tilbage og føje yderligere fire skulpturer til samlingen, denne gang fra Brødrene Grimms eventyr.
Læs mere om Bundgårdsparken i Aalborg.