Dit Smørrebrød Skagen
Lille hyggelig smørrebrødsrestaurant beliggende i det smukke Ankerhus midt i Skagen Centrum.
Traditionel dansk smørrebrød til Skawboer og turister - uden dikkedarer.
Godt gammeldags smørrebrød, frokost retter samt "Mormor mad" på aftenmenuen.
Restauranten emmer af afslappet stemning og maden indtages i hyggelig gammel dansk atmosfære med rød- og hvidternede duge.
Maden er lavet fra bunden med friske råvarer - og som kokken siger: "med salt, peber og kærlighed". God mad tager tid at lave, så drik en kop øl eller et glas vin - mens I venter på maden.
Både "Mormor mad", lune retter og smørrebrød kan også købes "ud af huset".
"Dit Smørrebrød Skagen" samler på glade gæster og vil gøre deres ypperste for at I får en skøn oplevelse - dertil anbefales også "snaps" - snapsekortet byder på hele 10 akvavitter.