Hals Hotel
Hals Hotel ligger i hyggelige og rolige omgivelser på østkysten i Hals, 30 km nordøst for Aalborg. Hotellet tilbyder moderne lyse værelser, hvor I kan slappe af i ro og mag samt få jer en god nats søvn.
Gæsterne er i centrum, og værterne på Hals Hotel gør, hvad de kan for, at gæsterne føler sig godt tilpas. Hotellet ligger tæt på stranden og Hals Golf Klub, så der er mulighed for at nyde den omkringliggende natur.
Med i prisen på Hals Hotel får du også:
- En lækker morgenbuffet 8.00-9.30
- Gratis internetadgang
- Gratis kaffe og te
- Gratis parkering
Hvis I som håndværkere, montører eller lignende har behov for servering af morgenbuffet tidligere end det angivne tidspunkt, skal dette blot nævnes ved bestilling eller ankomst.
Aktiv ferie
Med hesteudlejning og fiskepark i nærheden er det desuden oplagt at holde en aktiv ferie for hele familien.
Hals Hotel er også et cykelvenligt hotel, hvor mange cykelturister finder vej til hele sæsonen. Har du brug for at vaske cyklen/MTB'en, så er der mulighed for det med en udendørsvandhane ved p-pladsen. Det er også muligt at låse cyklen inde (dog i begrænset antal). Derudover er der god plads til cykelparkering på p-pladsen samt i et åbent og lukket (ikke Låst) cykelskur.
Mange aktiviteter og seværdigheder i Hals
Hals lystbådehavn ligger kun få hundrede meter fra hotellet, og byens aktive forretningsliv byder på et varieret udvalg af gode tilbud, som er et besøg værd. Derudover kan I også udforske nogle af byens mange andre seværdigheder. I sommermånederne er der hver onsdag hyggelig markedsstemning i Hals by.