Hotel Lisboa
Hotel Lisboa ligger perfekt placeret i den sydlige del af Frederikshavn tæt på vandet, skoven og det naturskønne Bangsbo område.
Har du cyklen eller MTB’en med på ferie, så er Hotel Lisboa det helt rigtige udgangspunkt for dig/jer, der vil udforske de mange stier, ruter og spor, der er i området. Hotellet har sørget for at gøre dit/jeres ophold så dejligt som muligt, således det er nemt at have cyklen med på ferie.
Har du for eksempel brug for at vaske cyklen efter en måske mudret eller støvet tur ud i landskabet, så kan du nemt skylle den på vores vaskestationen bag hotellet.
For et mindre beløb har du mulighed for at få vasket dit cykeltøj efter en lang dag i sadlen. Hos os har du en sikker cykelparkering. Du kan roligt låse din cykel på parkeringspladsen uden for dit værelse, og ønsker du at parkere din cykel i vores aflåste cykelparkering, så er det også muligt.
Mad med på farten – vi ønsker at gøre dit ophold, så nemt og behageligt for dig som muligt, så derfor har du også mulighed for at bestille en lækker madpakke, som du kan tage med på tur. Den skal blot bestilles dagen før.
Lige uden for hotellet finder du det mest lækre naturområde, som har gode markerede stier og ruter. Det er oplagt at bruge hotellet som base til at køre på opdagelse rundt i hele Nordjylland. Cykel for eksempel til Skagen og tag toget retur til Frederikshavn, hvor du kan have cyklen med.
Med vores lækre og sunde morgenmadsbuffet får du en god start på dagen, så du er klar til at tage på tur på cyklen.
Hotellets 32 dobbeltværelser ligger i en separat bygning og sikrer på den måde alle gæster et fredeligt og afslappende ophold. På alle værelser er der tv, badeværelse og gratis trådløst internet. Inklusiv i prisen er en lækker morgenbuffet og gratis parkering lige uden for døren.
Hotellets restaurant serverer dejlig husmandskost og moderne veltilberedte retter fra A la carte kortet. Tæt på hotellet ligger også Restaurant Møllehuset, som byder på spændende retter inspireret af årstidens gode råvarer. Se mere på www.mollehuset.dk.