Hummerhytten ved Horneks Odde - historien om hummerfiskeri i gamle dage

Ved Horneks Odde kan du se de gamle hummerhytter og være heldig at spotte sæler og fugle Der er også et udstillingshus, toiletter og bord/bænkesæt, og så er der to kikkerter, så man tydeligt kan se det gamle fyr på Ndr. Rønner 6 km ude.

I begyndelsen af 1900-tallet og op til ca. 1950 var der på nordkysten i Horneks 8-10 hytter, som fiskerne brugte som base for fiskeri, især af sorthummer med tejner.
Hytterne var bygget af forskellige materialer, der var drevet i land, og med tang eller rettere ålegræs på taget. De indeholdt som regel en eller to køjer, bord, stol og en kedel til at koge kaffe i.

I dag er der to hytter tilbage - Læsø Museum har brugsretten til den ene hytte, som ligger til venstre for P-pladsen. Du er velkommen til at kigge indenfor - her er en lille udstilling om natur, planter og dyr.

Neden for stenhuset er der opstillet to kikkerter, hvorfra man kan være heldig at se sæler og fugle.

Klik på billedet og læs mere...

Historien om Hummerhytterne ved Horneks Odde

Læsø Museums leder Simon Kyhn-Madsen har skrevet lidt mere om Hummerhytterne til Museets årsskrift. Læs den her:

Hvis man går en tur ved Horneks Odde på Læsøs nordkyst, ca. halvvejs mellem Vesterø Havn og Østerby Havn, støder man på øens to sidste hummerhytter. De stammer fra dengang, man roede fra tejne til tejne og måtte overnatte ved pynten, når det var sæson. Sommetider i en hel uge. Påhængsmotoren gjorde det senere muligt at sejle ud og fiske sorthummer og nå hjem igen samme dag.

Den første hummerhytte blev bygget af Thrane. Selvom han var ”ovre fra”, fik hans hytte snart selskab af hele 10 hytter, fortrinsvis bygget af ”klitboer” og andre læsøboere, der boede for langt fra Horneks til at kunne nå hjem til natten. I dag ses der kun en svag fordybning i klitterne fra de øvrige hummerhytter – mod øst og vest langs odden.

Hytterne var primitive og bestod af drivtømmer og tiloversblevne materialer fra fødegården. Sten fra stranden blev stablet oven på hinanden i det udgravede klithul og stoppet med tang, ler eller cement, alt efter formåen. Oven på et træskelet af gammelt tømmer lagde man Læsøs dengang foretrukne tagbelægning, ålegræs. Inde i hytten var der et par køjer, foret med lidt halm og en dyne, et bord og en bænk. Og hvis der blev brug for flere siddepladser, kunne en engelsk fiskekasse sagtens opfylde det behov.

Mad og drikke var der også behov for. Derfor anbragte man en kakkel i et hjørne, og røret førte direkte op gennem tangen og ud i det fri. Denne skik blev dog hurtigt ændret, efter et par af hytterne gik op i flammer. Røret blev så varmt, at det antændte det ellers så svært antændelige ålegræs. Menuen bestod altid af det samme: sort kaffe og smørrebrød. Både om morgenen, inden tejnerne blev røgtet og ved hjemkomst. Om eftermiddagen, når orme og fisk til madding var fanget. Og når dagens arbejde var udført, og man samledes i hytten til en snak om noget, man selv havde oplevet eller hørt andre fortælle om.

Hummerne blev fragtet på gåben til Vesterø Havn og solgt, fortrinsvis til Vendsyssel Fiskeeksport i Frederikshavn. Prisen havde fiskeren ingen indflydelse på. Man fik det, firmaet ville betale. Og det var nu heller ikke nogen dårlig forretning; én mand kunne fra juni til september tjene henved 125 kr. Og det var en pæn fortjeneste i 1910’erne – også efter den sorte kaffe og smørrebrødet var trukket fra regnskabet.

Fra slutningen af 1960’erne og frem er hytterne fortrinsvis blevet brugt som udflugtsmål. Det har dog ikke ændret stort på hytternes udseende, der stadig tager sig ud som dengang i forrige århundrede, hvor tilflytteren Thrane byggede sin hummerhytte.

Nyistandsat hummerhytte

Det er Læsø Museum, der ejer den ene hytte, og den blev i 2021 sat i stand for blandt andet fondsmidler. I forbindelse med istandsættelsen blev der lavet nogle plancher med de spændende historier fra området og hytterne. Det var Anna Søe fra Århus Universitet, som i forbindelse med sit speciale lavede research og skabte nogle plancher, som nu kan opleves i hytten. På billedet ses Simon fra Læsø Museum og Anna Søe.

Klik på billedet og læs mere...