©  Foto:

Læsø Kur

Læsø Kur byder på wellness, behandlinger, produkter og helt overordnet forkælelse for krop og sjæl i smukke rammer. Læsø Kur har til huse i den nedlagte Vesterø Havnekirke, som i 2008 blev ombygget til at huse Læsø Kur.

NYT: Læsø Kur er genåbnet fra fredag den 5. juli

Ude midt i Kattegat dukker Læsø op i horisonten og første landkending er kirketårnet i Vesterø. Den gamle kirke er i dag omdannet til kurbadet Læsø Kur, der er parat til at modtage dig med forkælelse, spa, saltbade, massage og wellness baseret på øens salt samt ler og havalger.

Forkælelse forude…

Læsø Kur

I klart vejr kan man allerede ane det længe før ankomsten til Vesterø Havn. Faktisk er det noget af det første, som dukker op, når man fra færgen eller lystbåden får øje på Læsø mod øst. Som et skinnende hvidt vartegn hæver det sig 24 meter op, det nymalede kirketårn, som før i tiden var en del af Vesterø Kirke, men som siden 2008 har dannet en del af rammen om Læsø Kur.

Havudsigt og solnedgang

Læsø Kur

Omgivelserne er helt unikke og resultatet af en præmieret restaurering, og det samme er beliggenheden, som gang på gang får førstegangsbesøgende til at glippe en ekstra gang med øjnene: Midt i Vesterø by og alligevel på kanten af Kattegat med udsigt til både klitter, strand og havet med stor sandsynlighed for de flotteste solnedgange mod vest året rundt.

Velvære i gåafstand

Læsø Kur

Læsø Kur er nem at finde og nem at komme til. Det ligger i gåafstand fra færgen, og den populære endagstur indledes af mange med en forsmag på afslapningen på færgen, et imponerende kig på Vesterø Strand på turen fra færgen og så kun få minutters gang, før man træder ind i en verden af velvære.

Turen er en del af kuren

Læsø Kur

Forkælelse er oppe i tiden, og Læsø Kur kan noget helt specielt. Måske er det en del af historien, at det ligger på en ø og at gæster skal bruge halvfems hyggelige minutter med Læsøfærgen fra Frederikshavn for at komme hertil. Man rejser for at have det godt. Turen er en del af kuren, så at sige.

Fast punkt for mange
Vel fremme bydes alle velkommen i en helt speciel ånd. Læsø Kur har været så heldige – og dygtige - at vinde priser som årets wellness-sted, og det er de naturligvis stolte over, men de er faktisk mere stolte over, at rigtigt mange bliver stamgæster og har en tur i Læsø Kur som et fast punkt på enhver Læsø-tur.

Og så det virkelig unikke…

Læsø Kur

Og det må medgives, at man muligvis også andre steder i verden kan finde steder, som på samme måde som Læsø Kur tilbyder wellness, forkælelse, mindfulness og service helt i top. Og måske har de også en fornemmelse af at have den helt specielle stemning, som kun opstår på en arbejdsplads, hvor medarbejderne både brænder for sagen og nyder at komme på arbejde. Men der er én ting, der med garanti ikke findes andre steder, og det er en råvare, som er resultatet af et stykke kulturarv – salt fra Læsø Saltsyderi. Det salt, som anvendes i de varme saltbade og i mange af deres produkter, stammer nemlig fra et af Læsøs bud på at være en del af Unesco’s verdensarvsliste; Læsø Saltsyderi.
Og ta’ det bare med et gran salt… Men det er altså virkelig unikt!

Læsø Kur – kig ind og vær god ved dig selv…

 

 

Gode links:

Hjemmesiden saltkur.dk >

Gå direkte til booking her >

Book billet med Læsøfærgen til Læsø >

En dagsbillet med Læsøfærgen giver dig rabat og 6 eller 9 timer på Læsø >