©  Foto:

Legeplads "Junglestien" på Palmestranden

Legepladsen ”Junglen” ved Palmestranden i Frederikshavn er en unik legeplads hvor børn kan klatre, rutsje og udforske legeområdet, som tilbyder den perfekte kombination af leg og afslapning for hele familien i smukke, naturskønne omgivelser.

Her bliver du ledt igennem et overraskende stort område, der byder på balanceleg, spændende skattejagt og sjov for både store og små.

Legepladsen ligger lige ved den smukke Palmestrand, hvilket gør det til en oplagt mulighed for børn og voksne at skifte mellem leg og strandhygge.

Området byder på gode aktiviteter for hele familien hele året rundt. I vinterhalvåret er legepladsen desuden i læ for regn og vind i naturskønne omgivelser.

Junglen er sponsoreret af en lang række lokale donationer, og Palmestrandens Venner har stået for opførelsen af projektet.

Læs mere om Palmestranden og Palmestrandens Ishus, som begge er oplagte udflugtsmål, når turen går til Junglen.