©  Foto:

MTB: Pikkerbakken i Frederikshavn - 2,4 km

I Frederikshavn ligger et intens og flot MTB spor, hvor du kommer forbi den flotteste udsigt.

I den sydlige del af Frederikshavn, også kendt som Bangsbo skoven, ligger Pikkerbakken. Her får man en kort, men kuperet cykeloplevelse på 2,4 km., som bringer dig helt op til det højeste punkt i Frederikshavn. Der får du en fabelagtig udsigt ud over Kattegat – og ikke mindst er det særdeles spændende, at man rent faktisk kører direkte over de historiske militærbunkere. Sporet udnytter områdets geografiske kendetegn og indeholder 72 højdemeter.

Et godt råd er at varme op inden, da sporet starter direkte med en opkørsel. Ellers indeholder sporet gode flow stykker, lange opkørsler og spændende nedkørsler. Alt i alt et sjovt spor, som sagtens kan køres flere gange i træk.

Starten er bag restaurant Møllehuset (over broen) og sporet køres mod uret.