© Foto:
Vandrerute: Nordsøstien, Ålbæk til Sæby - 42 km
Strækningen er en del af den internationale Nordsøstien – North Sea Trail –, som i Danmark er på ca. 1.500 km.
Fra Tyskland gennem Sønderjylland og Vestjylland følger ruten de gamle drivveje.
Fra Ålbæk Klitplantage fortsætter ruten ned gennem Jerup Hede og Ålbæk Mose til Kalmar Rimmer. Videre går turen over Rendborg Hede til Strandby
med fiskerihavn fra 1896. På vej mod Frederikshavn passeres den berømte Palmestrand. Ruten følger kysten videre sydover gennem Frederikshavn til Sæby.
Ved Agger og frem til Skagen går den langs Vestkysten, derefter langs Kattegats ”milde kyst” og ud på Djursland.
Herfra er der færgeforbindelse til Sjælland,hvor ruten fortsætter gennem det vestlige og sydlige Sjælland til Møn.