Street art "Out in the Open" - Christian Blanxer - Nyhavnsgade 7
Den spanske Christian Blanxer har skabt et nyt stort gavlmaleri på taget af Friis Shoppingcenter.
I sine værker blander Christian Blanxer en person med arkitektonisk byudsigt. Inspirationen til dette er fundet i gamle film og kunst på forskellige pladecovers. Christian føler at det bliver nemmere at formidle noget levende ved at kombinere to sammenstillede billeder.
Om sine værker siger Christian Blanxer: "Når jeg rejser og udforsker forskellige byer, efterligner mennesker sommetider arkitekturen i byen. På en eller anden måde spejler mennesker sig i deres omgivelser, eller måske spejler deres omgivelser sig i dem. Der er også noget glæde i at placere mennesker et sted, hvor de aldrig har været, men hvor de passer perfekt ind".
Værket hedder ´Contraluz´og kan ses fra Nyhavnsgade.