Studenterhuset
Studenterhuset på Gammeltorv fungerer som samlingssted for Aalborgs mange studerende. Studenterhuset er et kulturhus med studenteraktiviteter, café og er desuden et af Aalborgs rytmiske spillesteder.
I Studenterhusets café mødes alle mulige mennesker på tværs af beskæftigelse, studie, semestre, nationalitet og overbevisning. Udover at være et tilbud til byens studerende, er Studenterhuset også et tilbud til hele byen og Nordjylland. Som rytmisk spillested, er Studenterhusets profil meget bred inden for moderne jazz og rock til elektronisk musik.
Caféens mange tilbud
Studenterhuset drives af frivillige studerende, som serverer et bredt udvalg af øl, vand, spiritus og varme drikke med et smil på læben. Udover de givende og ofte underholdende diskussioner man kan få med andre studerende, tilbyder cafeen også en lang række af dagens aviser, diverse brætspil, bordfodbold, poolbord osv.
Mød internationale studerende
Hver onsdag aften er der international aften, hvor du har mulighed for at møde studerende fra hele verden. Her kan man øve sig i at tale fremmedsprog, og lære nye kulturer og mennesker at kende.
Læs mere om Studenterhuset i Aalborg...