© Foto:
Torslev Kirke
Smuk hvidkalket landsbykirke fra 1200-tallet med romansk kor og skib, opført i granit.
Sengotisk vesttårn fra 1400-årene.
Kirken er især bemærkelsesværdig ved sin anseelige gotiske fløjaltertavle fra omkring 1525.
Der er tale om et smukt bemalet billedskærearbejde - efter al sandsynlighed fra Claus Bergs værksted - Nordeuropas fineste billedskæreværksted på den tid.
Prædikestolen fra 1585 er rigt udskåret og bemalet med scener fra Jesu liv.