©  Foto:

Vandrerute: "Bjergkæde" i Dronninglund Storskov - 6 km

I Dronninglund Storskov kan man langs den Jyske Ås bestige en bjergkæde på dansk manér med en 6 kilometer vandrerute, hvor man kommer omkring 6 "bjerge". 

Starten går fra p-pladsen vest for Storskovvej. Det første "bjerg" på turen er Knaghøj, og så er det videre til turens anden top, Sørensens Bakke. Når du har krydset Kobberdalen, skal Sdr. Ørnebakke bestiges, og inden du får set dig om, er du ved fjerde top, Nr. Ørnebakke. Så fører ruten dig forbi Troldestenen, Kapellet og Kærlighedsbøgen – alene navnene lokker. Derfra ad Kærlighedsstien til næstsidste top, Mørkhøj. Du mangler blot turens højdepunkt – bogstaveligt talt: Knøsen, som er Nordøstjyllands højeste punkt. Nyd udsigten, inden du vender snuden mod p-pladsen.

Hent folderen over Jyske Ås.
Hent folderen over Cykel- og gangsti Jyske Ås.