©  Foto:

Vandrerute: Tour de Landdistrikt, Brønderslev kommune

Tour de Landdistrikt er skabt med et ønske om at udbrede kendskabet til de mange stier, der findes i Brønderslev Kommunes landdistrikt.

Du kan finde 23 forskellige ruter i ni byer.

Agersted finder du tre forskellige ruter (9.9 km, 6.4 km og 3.9 km) i smuk landskab i den østlige del af kommunen i kuperet terræn på kanten af Jyske Ås.

Flauenskjold ved Jyske Ås og tæt på Voergaard Slot ligger to ruter (9.1 km og 3.2 km).

Tæt ved østkysten ved landsbyerne Geraa og Melholt 3 km syd for Asaa finder du tre ruter (7.6 km, 4.7 km og 3.7 km), hvor du kan opleve Kulturhuset Sorens Minde, Melholt Kirke og en hundeskov.

Ved Hallund lige midt i Brønderslev Kommune finder du to ruter (7.5 km og 6 km), hvor du kan opleve Hallund Kirke, gods og græssende dådyr.

Ruterne ved Jerslev (8.4 km, 6.7 km og 3 km) tager dig forbi blandt andet den smukke Teglgården og en god legeplads, og du kan høre historien om egnen kaldet "Langthjem". Desuden er 3.2 km af den 6.7 km lange rute farbar for kørestolsbrugere.

Klokkerholm ligger tre ruter (4.7 km, 3.1 km og 2.3 km). Her kommer du forbi den idylliske Klokkerholm Møllesø, smukt landskab ved Brøndlund og gravhøjen Bjerghøje.

Ved Manna-Thise tager de tre ruter (11.1 km, 5.1 km og 3.9 km) dig gennem det kuperede, næsten eventyragtige terræn forbi udsigtstårn i Thise Bakker, den smukke Thise Kirke, Multihuset og Vor Frue Kilde.

Nær den 800 år gamle by Serritslev byder de tre vandreruter (10.1 km, 5 km og 3.2 km) på spændende historie, og du kommer forbi naturpladsen Skovpladsen, Serritslev Kirke og flere smukke udsigter over Nørre Å.

Ruterne ved Øster Brønderslev (8.1 km, 6 km og 3.1 km) tager dig forbi Galgebakken, Bålhøj Plantage og giver dig historierne om Damhale og Tingstedet.

 

Brochurer for alle Tour de Landdistrikt-ruterne:

Agersted

Flauenskjold

Geraa og Melholt

Hallund

Jerslev

Klokkerholm

Manna-Thise

Serritslev

Øster Brønderslev