Sæby Havn

Sommerferiejob til turistservice

Foto: Kjetil Løite

Er du godt lokalt kendt i Sæby, Skagen, Frederikshavn eller Aalborg – og elsker du at give god service med et smil? Så er det måske dig, vi søger som turistvært til sommerens højsæson i Nordjylland.

Hvad går jobbet ud på?

Som turistvært bliver du en synlig og hjælpsom frontfigur i dit område. Du skal:

  • Informere og inspirere gæster om alt fra museer, attraktioner, events og overnatning til shopping, restauranter og transportmuligheder.
  • Sikre opdateret lokal info om events, butikker og praktiske forhold på vores digitale platforme.
  • Sørge for at bykort og guides er fyldt op hos hoteller, attraktioner og andre centrale steder.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med turisme, service eller oplevelsesbranchen, men ikke et krav. 
  • Taler dansk og engelsk (andre sprog, især tysk, er en fordel)
  • Er udadvendt, smilende og kan lide at tale med gæster fra hele verden
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Kan arbejde 10-15 timer om ugen, også i weekender

Og vigtigst af alt: Du har et godt lokalkendskab og lyst til at dele det med andre.

Praktisk info

Du vil få oplæring i hele området, men én af de fire byer bliver din primære base. Jobbet fordeler sig på to ugentlige dage på faste mødesteder samt tilstedeværelse ved store events i sommerperioden.

Periode: Juni til og med august. 
Løn: Aftales ud fra erfaring og kvalifikationer.

Sådan søger du

Send din ansøgning til Sabine Lyckegaard på sbl@destination-nord.dk senest 11. maj 2025.
Samtaler afholdes løbende, så vent ikke for længe med at søge.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sabine på +45 2423 6710 eller sbl@destination-nord.dk