Line Boel

Destination NORD udvider staben med endnu en profil

11.3.2021
Foto: Destination NORD

Destination NORD startede op 1. januar 2021 og udvider nu staben på Skagen-kontoret med endnu en profil med dybe rødder i Frederikshavn. Line Boel starter som Business Developer pr. 1. maj 2021.

Destination NORD er i fuld gang med at etablere sig som den fælles officielle turismefremmeorganisation for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø Kommuner, herunder også tilknytte de helt rigtige medarbejdere:

”Egentligt var det meningen, at vi skulle vente lidt med den næste medarbejder på vores Skagen-kontor, men vi kunne simpelthen ikke komme udenom Line Boel. Hun kan switche mellem udvikling, marketing og salg og de typer hænger altså ikke på træerne. Vi skal i vores organisation, kunne en hel masse og når det så krydres med Lines uimodståelige energi, humør og engagement – så var vi bare helt solgt”, siger Direktør Tonny S. Thorup.

Line Boel kommer med en baggrund fra Nordjyske Medier, Combine A/S og senest som salgsansvarlig i Arena Nord, som er en betydelig aktør i Frederikshavns kommune og omegn.:

"Jeg ser utroligt meget frem at blive en aktiv del af destinationsudvikingen i alle 4 kommuner. Der er allerede nu etableret en masse gode projekter, og med de mange dygtige partnere indenfor Turisme, bliver det en utrolig spændende opgave at være med til at løfte dem, og gøre vores destination endnu mere attraktiv. Vi har så meget potentiale både lokalt og på tværs af kommuner, og det skal vi italesætte. Der skal skabes synergier og samarbejder og vi skal endnu mere være et sted, vores gæster drømmer om at opleve. Vi skal tage udgangspunkt i det guld der allerede findes i destinationen, og jeg har allerede nu flere gode idéer til hvordan det kan gro, og glæder mig til at blive en del af det allerede dygtige team der skal eksekvere på det”, siger en optimistisk og forventningsfuld Line Boel.

Line Boel danner makkerpar på Skagen-kontoret med Business Development Manager Anne-Grethe Kramme som starter op pr. 1. april, men skal løse opgaver på tværs af hele destinationen.

Destination NORD er sammen med de øvrige 18 destinationsselskaber i Danmark, sat i verden for at arbejde mere professionelt med turismefremme og dermed få skabt mere omsætning og jobs inden for turisme- og oplevelsesøkonomien:

”Vi er en af de sidste destinationsselskaber som er kommet til, så vi har rigtig travlt med etablering af organisationen, kampagner, partnerskaber og en række udviklingsprojekter – så vi har virkelig brug for Lines energi og kompetencer. Sammen med Anne-Grethe bliver de et rent dream-team og en kæmpe vitaminindsprøjtning til vores nye organisation”, uddyber destinationens direktør Tonny S. Thorup.

For yderligere information,kontakt venligst:
Direktør Tonny Skovsted Thorup, Destination NORD, telefon 22 26 55 49, tonny@destination-nord.dk