Instant Green Tourism
Med Instant Green Tourism får 90 nordjyske turismevirksomheder hjælp til at tænke nyt og skabe nye bæredygtige produkter, services og samarbejder – alene eller sammen med andre virksomheder.
Formålet er at sikre bæredygtig forretningsudvikling i Destination Nord, at Efterkomme den bæredygtige efterspørgsel fra turister, samt at sikre gode forudsætninger for vækst post covid-19 krisen.
Målet er klart: Vi skal udvikle 90 nye produkter, processer, services og samarbejder. Instant Green Tourism er et skræddersyet udviklingsprogram, der sikrer, at turismeaktører får rådgivning, inspiration og anbefalinger fra både eksperter og kollegaer i branchen.
Instant Green Tourism er bygget op omkring 4 temamøder af ca. 2 timers varighed, som projektets deltagende virksomheder kan deltage i. I forbindelse med hvert temamøde vil der være mulighed for at netværke, få 1:1 rådgivning og udveksle idéer.
I løbet af hele processen vil de deltagende virksomheder have mulighed for at trække på Destination Nords viden og de tilknyttede eksperter.
Projektets udbytte for dig som aktør:
De deltagende virksomheder i Instant Green Tourism får støtte inspiration og eksperthjælp til at udvikle nye bæredygtige produkter, services og samarbejder, til gavn for deres forretning. Desuden får de en unik mulighed for at sparre og netværke med andre virksomheder inden for deres branche.
Tidsperiode
15. maj 2020 til 31. juli 2021
Bevillingsgiver
Projektet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Head of Marketing & Development