Mere bæredygtig overnatning i Nordjylland
Du behøver ikke at betale ekstra for bæredygtighed. Træf et godt valg og bo grønt – så slapper du bedre af!
Deltag med god samvittighed i begivenheder, hvor bæredygtigheden er i fokus. Her finder du mødesteder i det østlige Nordjylland, som vil gøre en forskel og tage et socialt ansvar. På den måde gør dit valg som gæst også en forskel.
I efteråret 2017 var Aalborg Kongres & Kultur Center det første sted i Danmark, der modtog ISO 20121 -certificeringen for bæredygtige arrangementer. Siden har huset valgt at bygge videre på det eksisterende certificerede arbejde med bæredygtighed gennem DNV GL’s verdensmålscertificering. AKKC blev således i august 2020 det første verdensmålscertificerede eventsted i Danmark.
Bæredygtighed og gæstfrihed går hånd i hånd på Aalborg Kongres & Kultur Center. Kunder og besøgende bydes velkommen til et sted, hvor bæredygtighed er medtænkt i alle faciliteter og praksisser.
I Musikkens Hus betragter ønsker at være foregangsbillede og bygge bro mellem kultur og bæredygtighed. Derfor har de gennem årene produceret en lang række arrangementer med socialt ansvar som omdrejningspunkt. Ligeledes har de implementeret bæredygtige indsatser inden for flere af FN’s verdensmål. En indsats, der fortsættes løbende.
I 2020 modtog huset som det første koncerthus i Danmark den omfattende DGNB-certificering i guld inden for kategorien ”Bygninger i drift”. DGNB anses som en af de mest omfattende bæredygtighedscertificeringer grundet metodens høje kvalitetsstandarder.
Knivholt Hovedgård er et moderne og visionært kultursted. I tråd med Frederikshavn Kommunes energipolitik har Knivholt en vision om at blive et innovativt foregangssted for selvforsynende energi. Knivholt benytter sig af flere forskellig energiformer; der laves strøm med solceller og vindmølle, mens varmepumper udnytter jord- og søvarme; alt sammen for at tænke og agere stadigt mere miljøbevidst.
I samarbejde med Energibyen Frederikshavn Kommune er der blevet etableret en energisti, hvor man kan få inspiration til, hvordan man selv kan være med til at gøre en forskel inden for bæredygtighed.