Weekendophold med scenekunst i Aalborg
Velkommen til en uforglemmelig tur gennem Aalborg - en by fyldt med unikke oplevelser og charme.
Følg med på en fortryllende rejse gennem Skagen og træd ind i Malerkoloniens ånd, hvor Skagensmalerne fandt inspiration til deres mesterværker. En velfortjent pause med kulinariske højdepunkter, badehotel og unikke naturoplevelser.
Denne 48-timers kunstguide tager dig med på en fortryllende rejse gennem Skagen. Vi begynder ved det berømte Skagens Museum, hvor malerkoloniens ånd stadig lever. I slutningen af 1800-tallet blev Skagen et tilflugtssted for en koloni af talentfulde skandinaviske kunstnere. Her fandt de inspiration i de maleriske strande, heder og fiskerhytter.
Skagensmalerne, som kunstnerkolonien kom til at hedde, har sat deres præg på den nordiske kunstscene. Med ikoniske navne som P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Viggo Johansen og Christian Krohg blev skagensmalerne, pionerer inden for moderne maleri i Skandinavien. De brød med akademisk maleri og den danske guldaldertradition.
På Skagens Museum kan du beundre skagensmalerne værker, der siden 1908 er blevet samlet her for at bevare kunsten tæt på det sted, hvor den blev skabt. Gør også et stop ved kunstnerhjemmene Anchers Hus og Drachmanns Hus, hvor du kan træde ind i kunstneres liv og lade dig inspirere af deres omgivelser.
Efter en berigende og spændende eftermiddag på Skagens Museum er det tid til en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.
Med Jack Cramer i spidsen byder Okê Restaurant på en fantastisk kulinarisk oplevelse. Her er det ikke kun maden, der står i centrum, men hele sanseoplevelsen af duft, smag og stemning. Smagsnuancerne er utroligt varierede og inspireret af de lokale råvarer og Skagens historie. Hvert eneste element, lige fra forret til drikkevarer, er gennemtænkt for at skabe en harmonisk helhed, hvor alle dele af måltidet komplimenterer hinanden.
Afslut dagen med en afslappende spadseretur til Solnedgangspladsen, hvor du kan nyde synet af solen, der langsomt forsvinder i horisonten over Vesterhavet.
Foto:Kjetil Løite
Forny din energi på Ruths Hotel - et historisk badehotel beliggende i Gl. Skagen. Hotellet byder på charmerende værelser og lejligheder i autentisk skandinavisk badehotelsstemning. Omgivet af klitter og med nem adgang til stranden og den berømte solnedgangsplads, er Ruths Hotel det ideelle sted at genoplade dine batterier.
Foto:Mette Johnsen
Start dagen med en smagfuld og kvalitetsbevidst morgenmad på Ruths Hotel. Der er friskbagt morgenbrød og lækre kager hver dag samt hjemmelavet smør og et bredt udvalg af Michel Michaud's signaturmarmelader.
Efter morgenmaden går turen til Kystmuseet Skagen. Dette unikke museum kombinerer friluftsmuseum og udstillinger og viser genskabte huse fra tre forskellige perioder i Skagens historie: Den sorte periode (indtil ca. 1875), den gule periode (ca. 1875-1907) og den røde periode (efter 1907). Du kan opleve, hvordan både rige og fattige fiskere levede under helt forskellige forhold. I hovedbygningen finder du forskellige specialudstillinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart. Disse udstillinger giver en spændende indføring i Skagens fascinerende historie og det dramatiske liv ved kysten. Ved ankomsten til museet får du udleveret en audioguide og instruktioner til brug i udstillingerne.
Når sulten melder sig, kan du nyde en dejlig frokost på Brøndums Hotel. Mads Schytte fra Mad og Monopolet har udtalt følgende om stedet:
Foto:Mette Johnson
Vi vil gerne anbefale en historisk ret, Rødspætte á la Skawbo. Denne ret er en rødspætte, paneret i rugmel og stegt i olie og rigelige mængder smør. Den serveres med glaserede kartofler, persille, tyttebær og en syndig smørsovs med kapers og persille. Denne ret har historisk betydning, da den blev spist af selveste H.C. Andersen tilbage i 1859. Navnet "á la Skawbo" refererer til brugen af tyttebær, der tilføjer en syrlig smag, som man normalt ville få fra citronsaft. På den tid brugte man naturens råvarer, og det afspejles i brugen af tyttebær.
Efter et dejligt måltid kan I gå en tur gennem byen og udforske de mange lokale butikker samt promenere langs Skagens Havn. Skagen byder på en unik havneatmosfære med sine gamle fiskepakhus, hvor fiskene for blot en generation siden blev pakket direkte fra fiskernes kurve i havnebassinet. I dag huser pakhusene både fiskehandlere og restauranter, hvor du stadig kan nyde lækre Skagen-fisk.
Til aftensmad kan i nyde et lækkert måltid på Restaurant Holger, som er et af de spisesteder i Skagen, der byder på lækkert a la carte kort. Den gode mad er præget af det nordiske køkken med et touch af Skagen, så leder du efter en restaurant i Skagen med god mad, hyggelig atmosfære og et helt unikt "walk-in" vinskab, skal du besøge Restaurant Holger.
Foto:Danielsen
Nyd en behagelig nattesøvn på det eksklusive 4-stjernede Color Hotel Skagen, der med stolthed har modtaget TripAdvisors Travellers' Choice-pris for 2023. Her vil du blive forkælet med et væld af faciliteter, der er til din frie benyttelse, som for eksempel opvarmet swimmingpool og spabad.
Dagen starter med en lækker morgenmad på hotellet, hvor du kan nyde en omfattende morgenbuffet. Her kan du vælge mellem et bredt udvalg af smagfulde fristelser. Der er også gluten- og laktosefri produkter tilgængelige - spørg blot betjeningen. Hvis morgenmad ikke er inkluderet i dit ophold, har du mulighed for at tilkøbe det i receptionen.
Start dagen med et besøg på Skagen Odde Naturcenter. Her kan I udforske det unikke naturlandskab i Skagen og lære om dyreliv i området. Udstillingerne giver jer indblik i Skagens flora, fauna og kystformationer. Bygningen, der huser centret, er tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Jørn Utzon, og der er også en udstilling dedikeret til hans arbejde.
Foto:Peter Jørgensen
I løbet af dagen vil I have mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og foredrag. Et særligt højdepunkt er de daglige ugleforedrag, hvor I kan lære om naturcenterets hornugle og uglefuglenes biologi og anatomi. I receptionen kan I være heldige at møde Tøzen, den plettede afrikanske hornugle, der bor på Skagen Odde Naturcenter.
Hvis vejret tillader det, kan I efterfølgende tage en tur til Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes. Nyd den spektakulære udsigt og tag en afslappende gåtur langs stranden. Der er mulighed for at tage Sandormen fra parkeringspladsen ud til grenen og/eller tilbage, hvis bentøjet har brug for en pause.
Gå også en tur til Det Grå Fyr, der ligger i nærheden af parkeringspladsen ved Grenen. Dette fyrtårn har siden 1858 været et vigtigt pejlemærke for søfarten. I dag er bygningen smukt renoveret, og I kan udforske de bevarede gamle rum. Det Grå Fyr præsenterer også årlige spændende udstillinger om naturen og fuglene. Ved foden af fyrtårnet finder I caféen Blink, hvor I kan nyde en særlig madoplevelse baseret på dagens fangst og lokale råvarer.
Efter nogle spændende og lærerige dage er det tid til at vende snuden hjemad. Skagen har budt jer på et væld af kunstneriske oplevelser i løbet af jeres 48 timers tur. Husk at tilpasse jeres rejseplan efter jeres egne præferencer og eventuelle ændringer i åbningstiderne.
Vi ønsker jer en fantastisk rejse og god fornøjelse!