En vandrer i Jyske Ås

Vandreture i Nordjylland

Foto: Frederik Sørensen

Naturen i Nordjylland er helt fantastisk, og det oplever du på de mange vandreruter og udsigtspunkter, der findes i det nordjyske. Har du brug for en pause fra hverdagen og lyst til at udfordre dig selv? Så find den gåtur, der passer bedst til dig!

Den bedste måde at opleve den unikke nordjyske natur på er på gåben. Landskabet er præget af istidens kræfter og historie, og det giver en vældig variation af kyster, bakker, dale og naturområder, som er fantastisk gode til vandreture. Er du til lange vandreture på egen hånd, er det blot at vælge dit udgangspunkt - og foretrækker du afmærkede vandreruter, er her mange forskellige at vælge imellem med forskellig længde og sværhedsgrad. Der er både ruter til den garvede, men også ruter til dig, der bare gerne vil have noget frisk luft, et par kilometer i benene og nye oplevelser. Naturen i Nordjylland er meget varieret, og det sikrer, at du på en tur ofte har mulighed for at opleve både skov, kyst, sø, eng og mose. Der er uendelige muligheder!

I det nordlige Jylland er der rigtig mange fantastiske stier og ruter, der indbyder til skønne gåture og vandreture. Vi har udvalgt et udpluk af nogle af de mest særegnende ture/ruter, som det nordøstlige Jylland har at byde på. 

Du kan her få inspiration og en guide til nogle af de enestående vandreruter i Nordjylland.

Mange muligheder i nord

Dyk ned i ruter i Brønderslev, Frederikshavn, Læsø og Aalborg Kommune.

Busser på motorvejen

Offentlig transport i Nordjylland

Foto: Nordjyllands Trafikselskab